Nu prøver vi WordPress!

Vi har her på Linuxviden.dk valgt at skifte til WordPress, da vi efter længere tids afprøvning af både FluxBB, phpBB og selvkodning er nået dertil, hvor vi ved hvad vi helt præcist ønsker os og at WordPress i vores øjne er meget modent. Selvfølgelig er dette vores 2. forsøg, da det 1. forsøg gik galt og alt gik tabt, da vi på det tidspunkt ikke var begyndt at lave sikkerhedskopier, men heldigvis har det kun kostet et par ugers fritidsarbejde.

Kom og være med!

Da Linuxviden.dk er et frivilligt projekt, er der et stort håb og ikke mindst ønske om at andre danske brugere af Linux distributioner, som kunne have interesse i at dele vejledninger og oprette artikler altid skal være velkomne! Har dette interesse, så skriv til os på kontakt@linuxviden.dk, så opretter vi en bruger for dig og adgangskoden bedes du selvfølgelig ændre så snart du modtager den, så kun du kender din adgangskode!

Hvorfor have endnu en dansk Linux hjemmeside?

Det der adskiller Linuxviden.dk fra andre Linux hjemmesider er at her på siden skal det være på dansk. Vi kan ikke udelukke engelsk tekst/kommandoer, men sidens primære formål er at dele udenlandske Linux nyheder og vejledninger på dansk og disse nyheder skal ikke indeholde reklamer eller vises uden HTTPS, da vi har på siden har et stort ønske om at beskytte vores besøgende! Serveren opholder sig i Danmark og benytter selvfølgelig et Linux styresystem.
Vi forsøger at samle links her på siden til andre danske Linux hjemmesider. Det gælder både nyhedssider, forummer, webshops så det er nemt at finde de få danske Linux hjemmesider der findes!